Benkestok / Benkestokk

© 2001 Simon Ellefsen	Benkestok / Benkestokk	Opdateret 15 Feb 2005.

Generation 1.

1.0.

Tord Benkestokk
Slektens eldste kjente person heter Tord Benkestokk i Strand. Han er nevnt i Oslobiskop Øystein Aslakssons store jordebok fra slutten av 1300-tallet over all kirkelig eiendom i Oslo bispedømme som han hadde overoppsynet med.¹
Strand ligger i Forshelle (nå Forshälla) sogn, 11 km sørsørvest for Uddevalla i det som var det gamle norske landskapet Båhuslen. Gården ligger som navnet sier ved kysten, nærmere bestemt ved Svanesundet (Svanehals, nå Havstens fjord, Brunnefjälls kile og Halsefjorden) mellom fastlandet og Orust, som ofte nevnes i våre gamle kongesagaer.²

Børn af Tord Benkestokk og _____:

2.1.	Trond Benkestokk

Generation 2.

2.1.

Trond Benkestokk
Muligens sønn av Tord Benkestokk i Strand.³
I 1399 får vi kjennskap til Trond Benkestokk. I den samme fortegnelsen [Biskop Øystein Aslakssons store jordebok] over gammel gjeld til kirkene står det under Skriksvik (nå Skredsvik) kirke i Ranrike prosti: «jtem af Þronde Bænkstok iiij. m. f.» (Røde Bok, s. 537). Oversatt: dessuten av Trond Benkestokk 4 mark forngild. Her nevnes det ingen arvinger og heller ikke at han var død. Han kan selvsagt allikevel ha vært død da, men det er mer sannsynlig at han ennå var i live 1399. Skredsvik ligger 15 km vestnordvest for Uddevalla.⁴

Børn af Trond Benkestokk og _____:

3.2.	Tord (Trondsson? Jonsson?)

Generation 3.

3.2.

Tord (Trondsson? Jonsson?)
Trond Tordsson Benkestokks far, Tord, er ennå ukjent. Men en kan ikke utelukke at [han] lar seg gjenfinne i de bevarte historiske kildene fra Båhuslen. Han kan også være identisk med den Tord Jonsson som eide Ytre Galgen bygård i Bergen før Trond Benkestokk [hans evt. sønn].³
Som denne Slægts Stamfader nævnes: Tord Benkestok, om hvem man kun ved, at han havde følgende 2 Sønner: Jon og Trond.⁵

Børn af Tord (Trondsson? Jonsson?) og _____:

4.3.	Jon Tordsson Benkestokk
5.3.	Trond Tordssøn Benkestok

Generation 4.

4.3.

Jon Tordsson Benkestokk
Den første i slekten som fant veien til Norges største og viktigste kjøpstad, Bergen, var Jon Tordsson Benkestokk. Han kalles i en kilde fra 1435 for Jon Þordasson Benkiastok da han var lagrettemann i Bergen.⁶
Jon Tordssøn Benkestok, som 1435 med flere i Bergen udstedte et Vidne om et Forlig mellem Erkebiskop Aslak Bolt og Halvard Halvardssøn.⁵

5.3.

Trond Tordssøn Benkestok
     I 1444 var han blitt medlem av Norges rikesråd. Den 4 desember deltok han i et riksrådsmøte i København og bekreftet kong Christoffers retterbot om de hanseatiske kjøpmenns rettigheter i Norge. Det var en redusert rådsforsamling til stede, kun 12 personer, 5 geistlige og 7 verdslige, hvorav Trond Benkestok er nummer 6 og tituleres væpner. Rådet har ivaretatt den geografiske spredningen, kun det indre Østlandet, Nordlandene og Island mangler. Det er ikke så godt i bedømme Tronds funksjonsområde ut ifra sammenhengen, men det ser ut som han har representert høvedsmannen på Båhus, som mangler og ellers ville ha vært selvskreven.⁷
     Her stopper, i første omgang, hans politiske karriére. Det ville egentlig være merkelig hvis han var i live omkring 1456-58, da riksrådet ble omorganisert etter innbyrdeskrigen (som ble innledet ved juletider 1448) var avsluttet, uten å sitte i riksrådet. Vi vet at en del adelspersoner døde under kampene, og mange forsvant fra kildene. Men ingen av dem vi kjenner som støttet kong Karl Knutsson Bonde, ble utstøtt hvis de overlevde. Væpneren Trond Benkestokk, som nevnes i Bergen 1472-73, men som ikke var riksråd, burde derfor ha vært en helt annen person. Men ingen regel uten unntak. Trond hørte sannsynligvis til embedsmennene i Båhuslen som fulgte med herr Erik Sæmundsson inn i kong Karls parti, og var senere å regne som avsatt fra riksrådet. Om denne sammenhengen er riktig, har han sannsynligvis flyttet til Bergen etter at forliket kom i stand 1456.⁸
     I et skifte i bygården Ytre Galgen i Bergen 2 juni 1473, ble det inngått forlik mellom Trondr Benckestok, som også kalles Trond Tordsson, med sin sønn, Tord Trondsson, på den ene side, og tyskerne Hans Druckelmann og Wessel Busk på den andre side. De delte opp tomt og hus i Galgen seg i mellom. Interessant nok opplyses det at bygården Ytre Galgen, som sikkert var Trond og sønnen Tords bosted, tidligere ble kalt Tord Jonssons gård. De tyske kjøpmennene opptrådte her som kirkeverger på vegne av Vår Frue kirke, tyskernes sognekirke, som var de Benkestokkers egentlige motpart.⁹
     Tronds sønn, Tord Trondsson, var forøvrig myndig i 1473 og må være født senest 1453.¹⁰
     Hr. Trond Tordssøn Benkestok til Talgø (Finnø Prestegjeld i Ryfylke), Norges Riges Raad, nævnes 1444 i en Granskning om Udlændingers Handel i Bergen; var endnu 1472 Væbner og sad da i Trondhjem som Meddommer i en Arvesag.⁵
     To Sønner kjendes - Anders og Tord.⁵

Gift _____⁵med

Bergit (Birgitte) Torleivsdotter
     Datter af Torleiv Ellingsson (Erlingsson) og Ingeborg.
     I en gammel slektstavle [se NST 36 (1997), s. 93] fra midten på 1500-tallet ses det at Trond Benkestokks [død 1558] far var Torleiv Benkestokk. Trond har sikkert selv vært slektstavlas informant. Torleivs mor tillegges navnet Bergiut. Navnet er sannsynligvis en uttalevariant av fornavnet Birgitte, og vi kan kanskje stave navnet Bergit. Bergit må ha inngått ekteskap med Trond Benkestokk senest ved begynnelsen av 1450-tallet, da [sønnen] Tord må ha vært født. Hun var ifølge tavla, som jeg [Tore H. Vigerust] fester stor lit til, datter av Ingeborg, en datter av Ulvilde Jonsdotter (Smør), ridderen herr Jon Smørs farsøster.¹¹
     Torleiv Benkestokks mor, Bergit, førte våpnet oksehode i rosenkrans [fru Kirstin Trondsdotter Benkestokks anevåpen 1572]. Samme våpen ble ført av ridderen herr Peder Torleivsson, kjent 1468-1465(?).¹²

Børn af Trond Tordssøn Benkestok og Bergit (Birgitte) Torleivsdotter:

6.5.	Torleiv Benkestokk
7.5.	Anders Benkestokk
8.5.	Tord Trondsson Benkestokk

Generation 5.

6.5.

Torleiv Benkestokk
     Torleiv Benkestokk er nevnt i levende live i kun en eneste bevarte kilde. Det er i en dom i Bergen 18 april 1502. Her tituleres Thorleif Benkestok som velbåren mann, en titulatur som var mer eksklusiv enn væpnertittelen. Han må ha hatt et kongelig embede (i Sogn) og dessuten ha adelsrangen fra fødselen av.¹³
     Når Torleiv Benkestokk ikke nevnes i yngre kilder, til tross for sin høye rang og embede, henger det sammen med at han gikk tidlig bort. At han var Trond Benkestokks [død 1558] far, går frem av en slektstavla [etterkommere til slektene Kane og Smør, se bl.a. NST 36 (1997), s. 93].¹³
     Hvor skal Torleiv Benkestokk plasseres genealogisk? Svaret på dette spørgsmålet er like vanskelig som for herr Anders. Vi vet ikke sikkert hvem hans far var; han kunne være en etterkommer etter Jon Tordsson Benkestokk i 1435, men av kronologiske grunner ikke som sønn, kanskje sønnesønn. Han kunne også være sønn av Tord Trondsson, nevnt 1473. Det som taler imot dette er at Torleiv, som hadde embede 1502, må ha vært myndig i 1497, noe Tords eventuelle sønner ikke kan ha vært. Jeg [Tore H. Vigerust] vil senere argumentere for at Torleiv må ha hatt en sønn eller nær slektning Anders Benkestokk. Denne Anders ga sin datter navnet Adelus, sannsynligvis oppkalt etter Torleivs hustru. Herr Anders passer derfor inn som en eldre [halv]bror av Torleiv Benkestokk. Torleivs tittel, velboren mann, passer som hånd i hanske med herr Anders' familiebakgrunn. Her er det best å velge den enkleste løsningen, at herr Anders og Torleiv var sønner av den avsatte riksråden, væpneren Trond Benkestokk i Bergen.¹⁴

Gift _____med

Adelus Eriksdotter
     Datter af Erik Andersson og Margarethe Iversdotter.
     I en kilde fra 1505 må vi ha funnet Torleivs hustru. Dette året ga Olav Aslaksson sin frenke, dvs sin nære slektning på morssiden, hustru Adelus Eriksdotter, 3 laupsbol jordeiendom i gården Høgi (Høyum) i Joranger sogn i Luster (tidligere Hafslo) i Sogn, til eiendom. Det var en gave forøvrig, intet salg. Trond Benkestokk [hennes sønn] kjøpte i 1527 ytterligere 5 laupsbol i samme gården, og hans sønn, Tord Benkestokk til Joranger i Luster, kjøpte i 1575 enda mere av gården.¹⁵
     I en våpenanetavle i Brønnøy kirke fra 1572 for fru Kirstin Trondsdotter Benkestokk [se NST 3 (1932), s. 274-300], tillegges hennes farmor, det vil si hustru Adelus Eriksdotter (nevnt 1505), de Kruckowers slektsvåpen. Denne heraldiske kilden, kombinert med den nærhet det var mellom Fet og Joranger, underbygger teorien om at hustru Adelus Eriksdotter var en datter av ridderen herr Erik Andersson på Fet.¹⁶

Børn af Torleiv Benkestokk og Adelus Eriksdotter:

9.6.	Trond Benkestokk, f. omkr. 1490, d. 1558
10.6.	Anders Benkestok

7.5.

Anders Benkestokk
     Herr Anders Benkestokk. Første gang nevnt i 1480 da han ble innskrevet som student ved universitetet i Rostock. Etter hjemkomsten fra utenlandsstudiene fikk han en stilling som prest. Den 19 februar 1499 innvilget pave Alexander 6. en søknad fra herr Anders Benkestokk, som nå var prest i Bjørnør i Nidaros bispedømme, om at han skulle få lov til at slå sammen flere kirkelige embeder. Herr Anders hadde tidligere fått pavelige tillatelser til å være prest til tross for mangler ved sin fødsel. Den siste merknaden må bety at han var født utenfor ekteskap. Den latinske teksten kaller ham «Andrea Beniscok presbitero rectore parrochia ecclesie Biorne Nidrosiensis diocesis». Presten i Bjørnør var ofte samtidig kannik ved Nidaros domkirke. Om herr Anders var kannik før 1499 er slett ikke sikkert, men han må utvilsomt ha vært det senere. I 1549 oppgir vitner for Nidaros domkirkes kannikekollegium at herr Anders Benkestokk (Anders Benckestock) hadde vært kirkeverge ved domkirken og over stiftsgodset i Gauldal len i tiden etter herr Jens Jacobsson. Herr Jens Jacobssons funksjonstid var under erkebiskop Gaute, og også herr Anders innehadde kirkevergeembedet før erkebiskop Erik Walkendorf tiltrådte i 1510.¹⁰
     Hvor skal herr Anders plasseres genealogisk? Han har sikkert, som skikken var, studert ved en av landets katedralskoler før han starter studiene i Rostock. I 1480 bør han ha vært minst 18 år gammel. Vi kan ikke med sikkerhet si hvem hans far var, det kan ha vært Trond Tordsson Benkestokk, men også andre er mulige, for eksempel Jon Tordsson Benkestokk i Bergen.¹⁰
     Ingen Anders Benkestok er nevnt i kannikelistene for Trondheim Domkapitel år 1539 (Daae, Ludvig: Trondhjems Stifts geistlige historie. Trondheim 1863, s. 218f.) eller år 1540 (DN XII, s. 742).¹⁷
     Anders Trondssøn Benkestok, Student 1480 ved Rostocks Universitet, senere Kannik og Øconomus capituli i Trondhjem.⁵
     En yngre Anders Benkestokk er nevnt år 1572 i en fortegnelse over kannikegården [i Trondheim] og deres besittere (Daae, Ludvig 1863, s. 219f.): «Proviantgården som Hr Anders Benkestok har, som er oconomicus».¹⁸

8.5.

Tord Trondsson Benkestokk
Tord (Trondssøn) Benkestok til Haraldseid (Skjolds Prestegjeld i Ryfylke).⁵
Formentlig 2 Sønner - Trond og Anders. [Nej, Trond er sønn av Torleiv].⁵

Generation 6.

9.6.

Trond Benkestokk
Født omkring 1490⁵.
Død 14 feb. 1558⁵, begravet _____, Domkirken i Bergen.⁵.
     Slektens best kjente medlem er Trond Benkestokk (Torleivsson). Trond nevnes fra 1525 til sin død 14. februar 1558. Fornavnet ble normalt skrevet Trondh, Trond eller Trund. Tituleres av våpen 1534, væpner 1532-1547, kanskje ennå i 1550-årene, ærlig og fornumstig mann 1539, velfornumstig mann 1555, gode mann 1541, fattig riddersmandsmand av Nordland 1541, riddermandsmand 1547 (ikke lenger fattig), av herr Claus Bille omtalt som «dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls» 1541. At adelstitlene ikke er blitt tildelt ham, men arvet, går frem av titulaturene velbyrdig mann 1541, ærlig og velbyrdig mann 1557 og velboren mann (welgeboeren man) 1543. Titlene som oppgir byrd, dvs rang og stand vunnet ved fødsel, var mer eksklusive enn væpnertittelen.¹⁹
     I 1555 var han fogd på Bergenhus, og 1555-56 befalingsmann på Bergenhus i ærlig og velbyrdig mann Christopher Huitfeldts fravær.²⁰
     Trond (Tordssøn) Benkestok til Melø (Rødø Prestegjeld, Nordland), Jordanger (Hafslo Prestegjeld i Sogn) og Hananger i Vanse Prestegjeld. Forlenet 1523 med Lærdal og flere Skibreder, 1529 med Herjedalen, 1541 og 1547-58 med Søndmøre Len. 1555 Foged paa Bergenhus.⁵
     Skiftet efter ham og Hustru holdtes i Bergen 1570 [Se skiftet i Wilhelmine Brandts bok].⁵

Gift _____⁵med

Anna Jonsdatter (Haar)
Død 27 nov. 1569⁵, begravet _____, Domkirken i Bergen.⁵.
     Datter af Jon Olufssøn (Haard).
     Hun omtales [som Anne Benkestoch] ved Datteren Brynhildas Bryllup i Bergen 1565 (Se Wilhelmine Brandt eller Norske Magazin I, s. 290 ff.).⁵
     «Sal. Trond Benkestoks Efterleverske, Anna (Jonsdatter), døde 27de Novbr. 1569, Formiddag ved Syv Slet i en god Bekjendelse. 30te Novbr. vart hun hæderlig begravet i Domkirken, udi en opmuret Grav, som det sig sømmede.» (N. Mag. I, 363).²¹

Børn af Trond Benkestokk og Anna Jonsdatter (Haar):

11.9.	Jon Trondsøn Benkestok
12.9.	Berete Trondsdatter Benkestok
13.9.	Adelus Trondsdatter Benkestok, f. omkr. 1530, d. 1604
14.9.	Kirstine Tronsdatter Benkestok, d. 1572, Helgeland.
15.9.	Brynhilda Trondsdatter Benkestok, d. 1567, Nordmør.
16.9.	Tord Trondssøn Benkestok, d. 1587

10.6.

Anders Benkestok
Anders Benkestok antages at være en Broder af Trond (Tordssøn) Benkestok og hvis Datter siges at være Adelus Andersdatter Benkestok.²²
Han er vel identisk med den Anders Benkestokk som er nevnt år 1572 i en fortegnelse over kannikegården [Trondheim domkapitel] og deres besittere (Daae, Ludvig: Trondhjems Stifts geistlige historie. Trondheim 1863, s. 219f.): «Proviantgården som Hr Anders Benkestok har, som er oconomicus».¹⁸

Børn af Anders Benkestok og _____:

17.10.	Adelus Andersdatter Benkestok
18.10.	_____

Generation 7.

11.9.

Jon Trondsøn Benkestok
Jon Trondsøn Benkestok til Melø; nævnes ved sin Søster Brynhildas Bryllup [1565]; mødte 1570 paa Skiftet efter Forældrene, men var død 1593. Skifte efter ham 1599 [Se skiftet i Wilhelmine Brandts Bok om Benkestok].⁵

Gift _____²³med

Birgitte Nielsdatter
«En ufri (uadelig) Kvinde», der 1599 levede i Ægteskab med Hr. Jens Christensen "Læsemester" i Bergen.²³

[Gift 1° med Jon Trondsøn Benkestok; Gift 2° med Jens Christensen].

Børn af Jon Trondsøn Benkestok og Birgitte Nielsdatter:

19.11.	Torlof (Tollef) Benkestok, d. 1622
20.11.	Anders Benkestok
21.11.	Trond Benkestok, d. 1626
22.11.	Johan Benkestok
23.11.	Anna Benkestok
24.11.	Tord Benkestok
25.11.	Christopher Benkestok, f. eft. 1579
26.11.	Niels Benkestok
27.11.	Margrethe Benkestok, f. omkr. 1588, Meløy.

12.9.

Berete Trondsdatter Benkestok
Berete Trondsdatter Benkestok, død uden Børn, før Skiftet efter hendes Forældre afholdtes i 1570, eftersom hun ikke nævnes der.²⁴
Hun siges at have været gift med Elling Oxe, der i gamle Optegnelser anføres som Sogneprest "til Bodø", hvilket sidste visseligen er feilagtigt, idet der, saavidt vides, aldrig har været nogen Prest af dette Navn til Bodø, men derimod til Rødø, og her foreligger saaledes vistnok en letforstaaelig Forvexling eller Skrivefeil med Hensyn til Stedsnavnene Bodø og Rødø.²⁵

Gift _____²⁵med

Elling Pedersson (Oxe)
Død 17 mai 1580²⁶.
     Søn af Peder.
     Elling Pedersen (Oxe) nevnes som sogneprest her [Rødø] i 1540 i en kannike liste [DN XII, s. 597]. Også nevnt her i 1566 da kongen tilla ham inntektene av Rødø kirke [NRR I, s. 531]. Bang sier at han tok avskjed i 1576.²⁶
     I et tillegg i Gunnerus prestelister heter det at tre av de første prestene i Helgeland skal ha vært adelige, dette gjaldt Hr Oluff Andersen i Brønø, Hr Nils Jensen på Alstadhaug og Hr Elling Oxe. Det er trolig fra denne kilden at familien tillegges navnet Oxe. Et annet moment er at hans segl, som kannik i 1535, viser et oksehode med bokstavene EP (DN XI. 628).²⁶

[Gift 1° med Berete Trondsdatter Benkestok; Gift 2° med Karen (Karine) Torstensdatter (d. 1595)].

13.9.

Adelus Trondsdatter Benkestok
Født omkring 1530²⁵.
Død 1604-1607²⁵.
     Adelus Trondsdatter Benkestok til Hananger og Lunde (se Slægten Bernhoft), f. omkr. 1530, levede 1604; men var død 1607.²⁵
     Ved Skiftet efter Forældrene 1570 arvede hun flere Gaarde i Bergen "med Grunde og Kaalgaardgrunder" foruden en hel Del Jordegods.²⁵
     Ifølge Gavebrev af 26. mai 1540 "undte og gav Jomfrue Magdalene Olufsdatter Bagge til Hatteberg sin kjære Frænke Adelus Trondsdatter Benkestok hele Hananger og Hananger Gods i Lister Lehn, saameget som havde fulgt hendes Moder og hende, sig til Hjælp og Ophold og sin Dannemand, hvem hende forføyer, hende og hendes Arvinger til evindelig Odel og Eiendom".²⁵

Gift omkring 1550²⁷ med

Christopher Erikssøn (Bernhoft)
Død 1563²⁷, begravet 27 mai 1563, Domkirken i Bergen.²⁷.
     (Søn af Erik Hanssøn og Maren Eriksdatter Rostvig.)²⁷
     Christoffer Eriksson (Bjørnehode) til Hananger.²⁸
     Slotshøvidsmand Christopher Erikssøn (Bernhoft), f. paa Fyen ca. 1520, død paa Jæderen 1563, begr. i Bergens Domkirke 27. mai s. A. i Benkestokkernes Begravelse.²⁷
     Han var forlenet med Bakke Kloster (ved T.hjem) og boede der indtil 1556, da han forlenedes med Stenvigsholm Slot, som han havde indtil 1560, da hans Svoger Axel Gyntersberg overdroges samme Forlening.²⁷
     I 1561 kaldes han Christopher Erikssøn til Hananger. Hans Slægtning Lagmand Peder Hansen Schønnebøl i Stegen m. fl. førte en vidløftig Proces med ham om hans Hustrus Adkomstret til endel Jordegods, hvorom haves et Domsbrev, dateret 17. aug. 1557, af Kansler P. Huitfeldt, Ch. Walkendorff paa Bergenhus, samt "Lagmændene Sønden- og Nordenfjelds, tilforordnede af Kongen at sidde i Rette i Bergen". Her heder det: "Kom da for dem paa Raadstuen ærlig og velbyrdig Mand Christopher Eriksøn og fremlagde Sal. Jomfru Magdalena Olufsdotters Gavebref fra 1540 til Jomfru Adelus Tronsdatter, hvem bemeldte Christopher Erikssøn har til sin Ægtehustru, og berettede, at efterdi hans kjære Hustrues Fader, Trund Benkestok og Erik Ormssøn ere komne overens om Smør-Gods, og dem er gjort Brev imellem, af hvem han Hananger Gods skal æske, hvilket han mener at være af Smørs-Gods; thi kjendes for Ret, at forne Christopher skal efter Trund Benkestok frelseligen annamme forskrevne Hananger og Hananger Gods, og ej Erik Ormsøn eller hans Arvinger" o.s.v. (Saml. til d. N. F. Sp. og Hist. IV. 596.)²⁷
     Christopher Eriksøn og Hustru havde en Søn, der døde ganske ung 4. mai 1562, begr. i Bergens Domkirke 6. mai.²⁷

14.9.

Kirstine Tronsdatter Benkestok
Død 21 feb. 1572, Torget, Helgeland.²⁷, begravet _____, Brønø Kirke.²⁷.
Hendes, Mandens og Børnenes Billeder var tidligere at se paa en stor Tavle i Brønø Hovedkirke. Hun var iført en lang, sort Kjole med spettede Ærmer, Krave om Halsen og en Guldkjæde firedobbelt nedover Brystet, samt to Smykker. Paa Hovedet en liden rund, rød og hvid spettet Hue.²⁷

Gift _____²⁷med

Axel Henrichssøn Gyntersberg
Død 1588, Torget, Helgeland.²⁷.
Axel Henrichssøn Gyntersberg (eller Gyntelberg), af pomersk adelig Slægt, død 1588 paa Torget paa Helgeland, hvormed han var forlenet siden 1574. Tidligere havde han havt Stenvigsholm til Forlening [fra 1560, efter hans Svoger Christopher Erikssøn]. Han omtales ved Svigerinden Brynhilda Benkestoks Bryllup [år 1565] samt paa Skiftet efter Svigerforældrene [år 1570].²⁷
10 Børn.²⁷

15.9.

Brynhilda Trondsdatter Benkestok
Død 12 sep. 1567, Nordmør.²⁷.
Brynhilda Trondsdatter Benkestok, død paa Nordmør 12. sept. 1567 - uden at efterlade sig Børn ilive, som det vil sees af Moderens Skifte.²⁷

Gift 26 aug. 1565, Bergen.²⁷ med

Erik Hanssøn Schønnebøl
Født omkring 1530, Fyen.²⁷.
Død omkring 1595²⁷.
     Foged i Nordmør og Vesteraalen.²⁷
     Af Hist. Tidsskr. II. IV. B. Side 189 og flg., fremgaard, at han 1561 i Middelfart lod optage Thingsvidne om sit Adelskab, foretog derefter Reiser til England, Frankrig og Spanien, til Middelhavet, Malaga og Sicilien, tog derefter til Norge, hvor han 156.-1575 var Foged paa Nordmøre, 20. dec. 1575 - 15. juni 1579 i Vesterålen og Lofoten (da Fogderiet henlagdes under Bergen).²⁹
     Ligeledes meddeles paa ovennævnte Sted [Hist. Tidsskr.], at han var Forfatter af "en Beskrivelse over Lofoten og Vesteraalen" fra 1591, ligesom der gjengives et Brev fra ham til Statholder Axel Gyldenstierne, skrevet i Vesteraalen 1591, Juledag. Sidstnævnte skal selv have tilføiet paa Foden af Brevet: "Thenne Erick Hanssøn er Peder Hanssøns broder, som er laugmandt udij Finmarcken och en godt throfast mandt."³⁰
     I Norske Rigsregistranter II. B. kaldes han feilagtig "Erik Hansen Bernhoft", rimeligvis fordi hans Moder skal have tilhørt en Slægt af dette Navn. I 1581 19. mai nævnes han som Kautionist for Svogeren Jon Benkestok til Melø og kaldes da "Erik Hanssøn til Vig". Foruden den Formue, han fik ved sit Giftermaal i 1565, tilfaldt ham ogsaa ved Svigermoderens Død adskilligt Jordegods i Bergens Stift, der opregnes i Skiftet af 6. sept. 1570 [Se Wilhelmine Brandt bok om Slægten Benkestok].³⁰

16.9.

Tord Trondssøn Benkestok
Død 13 sep. 1587²².
Tord Trondssøn Benkestok til Jordanger. Han var 1570 nærværende paa Skiftet efter Forældrene, blev 1578-79 forlenet med Salten Len og 1583 Lagmand i Stegen.²²
Hans Børn antages at være Trond, Brynhilda og Anna.²²

Gift _____²²med

Jensdatter (Skjolderbaand)
En Datter af Jens Pedersen til Bro (nuværende Svanø i Søndfjord).²²

Børn af Tord Trondssøn Benkestok og Jensdatter (Skjolderbaand):

28.16.	Trond Benkestok
29.16.	Brynhilda Benkestok
30.16.	Anna Benkestok
31.16.	Maren Tordsdatter

17.10.

Adelus Andersdatter Benkestok
Adelus Andersdatter Benkestok, som var gift med Lagmand i Trondhjem Henrik Jørgensen Staur, død 1609.²²

Gift _____med

Henrik Jørgensen Staur
Død 1609, Trondhjem.^31,32.
Søn af Jørgen Pedersen Staur og Margrethe Kristoffersdatter.
Død maj/juni 1609 i Trondhjem. Efter i flere aar at have været foged i Romsdalen fik han af befalingsmanden paa Trondhjem gaard, Christen Friis til Borreby, expentanse paa Trondhjems lagmandsembede, paa hvilket han 27. juli 1589 ogsaa modtog kgl. confirmation. Fra 6. dec. 1597 var han tillige lagmand i Jemteland.³²

Børn af Adelus Andersdatter Benkestok og Henrik Jørgensen Staur:

32.17.

Karen Henriksdatter Staur, d. 1612, Renskloster ved Trondhjem.

18.10.

___________

Børn af _____ og _____:

33.18.	Jon Benkestok
34.18.	Thørne (Thørres, Tørres, Tørris, Tore?) Knudsen, d. omkr. 1620

Generation 8.

19.11.

Torlof (Tollef) Benkestok
Død 10 jun. 1622²³.
Myndig og fullmektig for sine to yngste søsken, Nils og Margrethe, ved skiftet 8. aug. 1599 etter deres far Jon Benckestoch.³³
Torlof (eller Tollef) Benkestok (myndig 1593) var 1597 i Nordlandene, boede sidst paa Øvre Fore i Melø Fjerding og "blev af sin Grande Rasmus Olsen den 10. juni 1622 dræbt med en Stang, som hørte til en Vedslæde".²³

20.11.

Anders Benkestok
     Myndig og fullmektig for sine to yngre søsken, Thord og Christopher, ved skiftet 8. aug. 1599 etter deres far Jon Benckestoch.³³
     Anders Benkestok til Melø (myndig 1593), han levede endnu 1630, og udstedte da "et Pandtebref paa 5 Voger Jordegods i Meløen".²³
     Gift - formentlig - med en Datter af Peder Ambjørnsen Gran. Deres Efterslægt kjendes ikke.²³

Børn af Anders Benkestok og _____:

35.20.

Berete Andersdatter

21.11.

Trond Benkestok
Død 30 nov. 1626²³, begravet 3 dec. 1626, Melø kirke., Adventsøndag.²³.
     Trond Benkestok til Melø, død 1626 paa Sanct Andreæ Dag (30. nov.), begravet i Melø Kirke Adventsøndag s. A.²³
     I 1620 udstedte "Troen Benchenstock et pandte bref til Niels Povelsøn paa en Vog Fiskes Leye i Beyeren". Han har maaske været den mest fremtrædende af Brødrene og rimeligvis mere velstaaende end nogen af de andre.²³
     Trond (Jonsøn) Benkestoks Signetring er bevaret lige til Nutiden.²³
     1 Datter - Ermegaard.²³

Gift _____²³med

Gjertrud Peitersdatter
"Gjertrud Peitersdatter", der 21. juni 1628 holdt Jorde-Skifte og Husebytte med Svogeren Johan Benkestok. (Hun var maaske en Søster af Christopher Benkestoks Hustru Berete Pedersdatter).²³

Børn af Trond Benkestok og Gjertrud Peitersdatter:

36.21.

Ermegaard Trondsdatter Benkestok, f. omkr. 1610, Melø Gaard., d. 1695, Melø Gaard.

22.11.

Johan Benkestok
Johan Benkestok til Melø, holdt 1628 Skifte paa Melø med sin Broder Tronds Enke [Gjertrud Petersdatter]. Hustruens Navn vides ikke. 1 Barn kjendes - Anna.²³

Børn af Johan Benkestok og _____:

37.22.	Anna Johansdatter Benkestok
38.22.	Adelus Johansdatter Benkestok

23.11.

Anna Benkestok
Anne Benkestok, levede 1599 ved Faderens Skifte.²⁴
Muligvis gift med Ulrik Meier i Fana.³⁴

24.11.

Tord Benkestok
Tord Benkestok var 1599 udenlands.²³
Ved skiftet etter faren Jon Benckestoch 8. aug. 1599 er Thord rejst utenlands og broren Anders Benkestok er hans fullmektige.³³

25.11.

Christopher Benkestok
Født efter 1579.
     Umyndig (ej 20 år) ved skiftet 8. aug. 1599 etter faren Jon Benckestoch, broren Anders er fullmektig.³⁵
     Christopher Benkestok til Melø. Han udstedte 19. jan. 1618, idet han "agtede at flytte til Trondhjem" et Pantebrev til Hr. Mauritz Madsen Rasch, Sogneprest til Rødøen, paa 1 Vog 2½ Pund Jordegods i Gaarden Valle (Se den fulde ordlyd af pantebrevet i Wilhelmine Brandts bog om Slægten Benkestok, s. 6).²⁴
     2 Sønner antages - Jens og Anders.²⁴

Gift _____²⁴med

Berete Pedersdatter

Børn af Christopher Benkestok og Berete Pedersdatter:

39.25.	Jens Christophersøn Benkestok, f. 1625
40.25.	Anders Benkestok, d. 1672

26.11.

Niels Benkestok
Niels Benkestok, var 1599 udenlands.²⁴

27.11.

Margrethe Benkestok
Født omkring 1588, Meløy..

Gift _____med

Christen Aalborg
Født omkring 1584.

Børn af Margrethe Benkestok og Christen Aalborg:

41.27.

Birgitte Christensdatter Aalborg, f. 1620, Nordland., d. 1675, Meløy.

28.16.

Trond Benkestok
Trond Benkestok til Jordanger og Hananger, død før 1624.²²

29.16.

Brynhilda Benkestok
Brynhilda Benkestok til Hananger og Lunde.^22,35

Gift _____med

Hans Theiste
Død 1624²².
Søn af Oluf Theiste og Maren Kristoffersdatter.
Hans Theiste til Bjelland.^36,22

30.16.

Anna Benkestok

Gift _____²²med

Jon Christensøn Gran

31.16.

Maren Tordsdatter
Kanskje er Maren en datter av Tord Benkestokk til Joranger.²⁸

Gift _____²⁸med

Anders Lauritssøn
Anders Lauritssøn tilpantet seg Joranger (nevnt 1593).²⁸
Etterslekt.²⁸

32.17.

Karen Henriksdatter Staur
Død 1612, Renskloster ved Trondhjem.^37,32.

Gift før 1606³⁷ med

Hans Jørgensøn
Født omkring 1580^38,37.
Død 1614^37,32.
Foged over Reinskloster.³⁷
Foged i Romsdalen.³⁹

[Gift 1° før 1606 med Karen Henriksdatter Staur (d. 1612); Gift 2° omkr. 1613 med Alhed (Alet) Jacobsdatter (Falch) (omkr. 1595 - eft. 1648)].

Børn af Karen Henriksdatter Staur og Hans Jørgensøn:

42.32.

Elisabeth Hansdatter, f. 1606, Renskloster ved Trondhjem., d. 1687, Trondhjem.

33.18.

Jon Benkestok
Gårdbrukeren Jon Benchestoch på Justad, Hols fjerding i Lofoten, kjent 1647 [Skattematrikkelen 1647, bind XVI, Nordland fylke (1982), s. 192 og 205], kan ikke innpasses i Jon Benkestokks etterslekt på Meløy. Derimot kan han meget vel være en etterkommer etter Anders [Benkestokk, far til Adelus], for eksempel som sønnesønn. Personer med navnet Benkestokk på slutten av 1600-tallet, bosatt på forskjellige gårder i Durøy i Troms, kan være etterkommere etter Jon på Justad eller en bror av ham.⁴⁰

34.18.

Thørne (Thørres, Tørres, Tørris, Tore?) Knudsen
Død omkring 1620.
     Personer med navnet Benkestokk på slutten av 1600-tallet, bosatt på forskjellige gårder i Durøy i Troms, kan være etterkommere etter Jon på Justad eller en bror av ham.⁴⁰
     I 1610 hadde gården [Espejord i Dyrøy] to brukere, Thørne (Thørres) Knudsen og Synnøve Iversdatter, den siste trolig enke. Thørres betalte vanlig leilendingskatt med 1½ daler, mens Synnøve som enke kun betalte 3 ort. Thørres hadde trolig to brødre, Mikkel og Nils Knudsen, som begge holdt til på gården. I 1612 betalte de husmannsleidang med 16 mark råskjær. Nils opptrer kun det året, mens Mikkel også betalte leidang i 1618. Synnøve forsvinner fra skattelistene etter 1610, mens Thørres satt som bruker til ca. 1620. I 1621 finner vi ei Merete (i 1623 nevnes ei Marit Pedersdatter blant husmennnene - den samme?) i leidangslista som betaler av full sats. Hun kan utmerket godt være enka etter Thørres. Vi kjenner til tre av barna deres: Haldor, Eidis og Brønnild Thørresen.⁴¹
     Det ser ut som om Thørres brukte heile gården i noen år etter at Synnøve blei borte. I 1618 overlot han halvparten til sønnen, Haldor.⁴¹
     I 1618 ble Thørres dømt for å ha skikket tingbudet med en umyndig og måtte ut med ½ daler i bot.⁴¹

Gift _____med

Merete (?Marit Pedersdatter?)

Børn af Thørne (Thørres, Tørres, Tørris, Tore?) Knudsen og Merete (?Marit Pedersdatter?):

43.34.	Haldor Thørresen (Haldor Benkestock)
44.34.	Eidis Thørresen
45.34.	Brønnild Thørresen

Generation 9.

35.20.

Berete Andersdatter
Hun er muligvis/sandsynligvis datter af Anders Jonssøn Benkestok i/på Meløy. Se K. Bloch's artikel i NST IX (1943), s. 44-49.

Gift 1° _____med

Christen Jenssøn Bloch
Født 1580-1590⁴².
Død omkring 1636⁴².
Blev 1618 foged i Salten. Regnskapene for fogderiet for 1633-34 er de siste han har undertegnet. For det påfølgende år er de underskrevet av hans hustru.⁴³

Gift 2° _____med

Christian Christopherssøn
Foged i Salten.

Børn af Berete Andersdatter og Christen Jenssøn Bloch:

46.35.	Jens Christenssøn Bloch, f. 1625, d. 1691, Hadsel
47.35.	Anne Christensdatter Bloch
48.35.	Sophie Christensdatter Bloch

36.21.

Ermegaard Trondsdatter Benkestok
Født omkring 1610, Melø Gaard.⁴⁴.
Død 1695, Melø Gaard.⁴⁴.
Skifte 7 jun. 1695⁴⁴.

Gift omkring 1640²³ med

Jon Gundersen
Død 1661-1665.
Jon Gundersen paa Melø, som levede 1661, men var død før 1665.²³
Fra dem (Ermegaard og Jon) nedstammer en endnu i Nordland, navnlig i Melø Sogn, boende talrig Slægt. (Se Wilhemine Brandts bok om Benkestok Slægten).²³

Børn af Ermegaard Trondsdatter Benkestok og Jon Gundersen:

49.36.

Trond Joensen, f. omkr. 1645, d. 1740

37.22.

Anna Johansdatter Benkestok
Anna Johansdatter Benkestok boede paa Melø 1652.²³
Ifølge et Dokument i Nordlands Amtsarkiv blev "Olle Anderssøn, Raadmand i Bergen, 1664 tildømt fra Anna Benchestoch 1 Vog Fiskes Leye i Indyr at løsze".²³

Gift omkring 1665²³ med

Niels Simonsen
Født 1644²³.
Niels Simonsen paa Søndre Fore.²³
Han solgte 22. dec. 1676 2½ Vog Fiskes Landskyld med Bygsel i Meløen til Thomas Jenssøn Egh, fra hvem Ermegaard Trondsdatter Benkestok, der var Anna Johansdatters "Farbroders Datter", igjen i 1682 søgte at fravinde det. - Hun vandt ogsaa Processen ved Underretten og Lagthinget; men Sagen forligtes ved Overhofretten 15. febr. 1687, uden at Forliget dog kjendes.²⁴

38.22.

Adelus Johansdatter Benkestok
Johan Benkestok havde foruden Datteren Anna ogsaa én ved Navn Adelus, hvilket fremgaar af et nylig fundet - hidtil ukjendt - Indlæg for Overhofretten i den omtalte [s. 6 i "Slægten Benkestok" av W.B.] Odelsproces mellem Ermegaard Benkestok og Trondhjemsborger Thomas Jensen. Af dette Aktstykke [Se s. 301-302 i "Slægten Benkestok" av W.B.] sees, at Sagen ikke blot gjaldt de 2½ Vog af Meløen, som Anna Benkestoks Mand, Niels Simonsen, havde overdraget Thomas Jensen, men ogsaa andre 2½ Vog i samme Gaard, som han ved Skjøde dat. 16. aug. 1678 kjøbte af "Borger og Guldsmed udj Bergen" Peter Jonsen og hans Hustru Birgitte Jacobsdatter Kaatte, hvis Moder var Adelus Johansdatter Benkestok.²¹

Gift _____⁴⁵med

Jacob Kaatte
Jacob Kaatte, bosat paa Aarem i Nordfjord, er maaske den "Jacob Kott", som var f. i Odense, tog Borgerskab i Bergen 20. mai 1647 samt opsagde samme 9. mai 1654.⁴⁵
Af deres [Jacob og Adelus'] Børn kjendes følgende 2: Peter og Birgitte.⁴⁵

Børn af Adelus Johansdatter Benkestok og Jacob Kaatte:

50.38.	Peter (Peder) Jacobsen Kaatte
51.38.	Birgitte Jacobsdatter Kaatte

39.25.

Jens Christophersøn Benkestok
Født 1625²⁴.
Jens Christophersøn Benkestok, levede 1665 som Strandsidder paa Meløen.²⁴

40.25.

Anders Benkestok
Død 1672.
Anders Benkestok, som døde i Trondhjem 1672, var maaske ogsaa en Søn af Christopher Benkestok.²⁴
I Trondhjems Kirkeregnskaber i Rigsarkivet har Hr. Arkivar Thomle fundet følgende Antegnelse: «Anders Benkestoks Liig, for de smaa Klokker og Jord, item for Liigklædet - - 3 Rdlr.», betalt 8de Maj 1672 til Vor Frue Kirke i Trondhjem.²⁴

41.27.

Birgitte Christensdatter Aalborg
Født 1620, Øysund, Nordland..
Død 1675, Gåsvær, Meløy..

Gift _____med

Jon Olsen
Født omkring 1609.
Død omkring 1680.
Gåsvær, Meløy.

Børn af Birgitte Christensdatter Aalborg og Jon Olsen:

52.41.

Karen Jonsdatter, f. 1652, Meløy., d. 1734

42.32.

Elisabeth Hansdatter
Født 9 apr. 1606, Renskloster ved Trondhjem.³².
Død 27 feb. 1687, Trondhjem.³², begravet 6 mar. 1687, Domkirken i Trondhjem.³².

Gift 10 aug. 1623, Balthazar Karres hus i Trondhjem.⁴⁶ med

Rasmus Hansen Haard
Født omkring 1595, Kolding.⁴⁶.
Død 18 mar. 1672, Trondhjem.⁴⁶.

Børn af Elisabeth Hansdatter og Rasmus Hansen Haard:

53.42.

Karine Rasmusdatter, f. 1633, Trondhjem., d. 1712, Tysnæs.

43.34.

Haldor Thørresen (Haldor Benkestock)
     I 1618 overtok han halvparten av farens bruk på Espejord i Dyrøy. Det knytter seg en del usikkerhet til denne Haldor. I 1623 nevnes en Haldor Benkestock som husmann. 9-10 år tidligere fikk han en bot på 1 daler for å ha uteblitt fra plikten om å stille som skysskar for presten eller en annen. I 1632 er han i leidangsmanntallet under samme navnet. Derimot står Halvor (Haldor?) Thørresen som eineste bruker av gården i stattholderen si jordebok fra 1626. Det er imidlertid stor sannsynlighet for at det er en og samme person det er snakk om. Etter 1626 er han ikke lenger bruker av gården.⁴¹
     Etter 1645 treffer vi igjen Haldor Benkestock som bruker [av Espejord i Dyrøy]. I 1648 nevnes han som klokker. Hvorvidt Haldor har vært bruker av gården gjennom heile perioden, er usikkert. Kanskje hadde han i egenskap av klokker en slags skattefrihet? I leidangslista for 1639(?1649?) er han imidlertid oppført under Espejord.⁴⁷
     I 1647 er Haldor (Benkestock) eineste bruker på Espejord. Året etter overdro han den eine delen til en Haldor Halstensen (trolig feilskrevet for Haldorsen [kanskje Halkjellsen?]). Fire år seinere er Benkestock borte fra listene. Brukere er da sønnene?, Oluf og Haldor Haldorsen. En tredje sønn?, Thord Halvorsen, overtok halve gården i 1664. Han hadde tidligere vært husmann på gården og nevnes fra 1646. Den andre delen blei da brukt av en Halvor Halkjellsen. Vi veit ikke hvor han kom fra. En mulighet er at han var sønn til Halkjell Haldorsen på Kastnes [i Dyrøy]. Halvor [Halkjellsen] forsvinner fra listene etter få år. I 1666 finner vi ham som husmann i Skogshamn. Samme året har en Mons Halkjellsen overtatt gårdparten her [Espejord i Dyrøy], kanskje broren?.⁴⁷

Børn af Haldor Thørresen (Haldor Benkestock) og _____:

54.43.	Thord Halvorsen, f. omkr. 1608
55.43.	Oluf Haldorsen
56.43.	Haldor Haldorsen

44.34.

Eidis Thørresen
I 1620 hadde han «beligget» sin tilkommende festemøy før vielsen. For dette blei han idømt en bot på 3 rdl.⁴¹

45.34.

Brønnild Thørresen
Vi finner han [Brønnild] og broren [Eidis?] som husmenn [på Espejord i Dyrøy] rundt 1625. Eidis opptrer også i 1629.⁴¹

Generation 10.

46.35.

Jens Christenssøn Bloch
Født 28 sep. 1625⁴⁸.
Død 31 mai 1691, Hadsel^49,48.
     Residerende kapellan i Hamarøy, Salten prosti fra 1648.⁵⁰
     Sogneprest 1667 til Hassel (Hadsel) og provst i Lofoten og Vesteraalen.^48,50
     Portræt hænger i Hassel kirke.⁴⁸

Gift omkring 1650 med

Maren Hansdatter Blix
Født 1627, Bodø⁵¹.
Død 1688, Hadsel.⁵¹.
Datter af Hans Lauritssøn Blix og Ingeborg Svensdatter.
Portræt hænger i Hassel (Hadsel) kirke.⁵¹

Børn af Jens Christenssøn Bloch og Maren Hansdatter Blix:

57.46.	Christen Jenssøn Bloch, f. 1651, d. 1727, Selbu prestegård
58.46.	Birgitta Jensdatter Bloch, f. omkr. 1653, Hamarøy.
59.46.	Hans Jensen Bloch, f. omkr. 1653
60.46.	Jens Jenssen Bloch, f. 1654, d. 1703
61.46.	Mogens Jensen Bloch, f. omkr. 1665

47.35.

Anne Christensdatter Bloch

Gift 1° _____med

Elias Fiigenschou
Den kjente «kontrafeyer». Se NST 3, s. 317.

Gift 2° _____med

Lauritz Hanssøn Løfberg
Foged i Tromsø 1669 til 1689.⁵²

Børn af Anne Christensdatter Bloch og Elias Fiigenschou:

62.47.

Kristina Eliasdatter Figenschou

48.35.

Sophie Christensdatter Bloch
Levede 1689.⁵³

Gift 11 nov. 1649⁵³ med

Michel Olufsen Storm
Født 26 jun. 1618⁵⁴.
Død 3 aug. 1689⁵⁴.
     Søn af Ole Mikkelsen Storm og Benedicte Rasmusdatter.
     Foged i Salten 1650-1684.
     Foged over Helgeland, senere Vesteraalen.⁵⁴
     Foged i Helgeland 1646, i Vesterålen 1647 og i Salten 1651.⁵²
     ??? SØN AF BORGER I ÅRHUS OLUF ANDERSEN STORM (død 1654) ???

Børn af Sophie Christensdatter Bloch og Michel Olufsen Storm:

63.48.	Dorethe Storm
64.48.	Benedicte Storm, d. imellem 1701
65.48.	Birgitte Sophie Michelsdatter, d. 1683
66.48.	Else Michelsdatter Storm, f. omkr. 1650, d. 1737, Christiania
67.48.	Karen Michelsdatter Storm, f. 1660, d. 1745, Bodøgård

49.36.

Trond Joensen
Født omkring 1645.
Død 1740, 95 Aar gl.⁵⁵.

Gift omkring 1685⁵⁶ med

Karen Ellingsdatter
Født omkring 1650⁵⁶.
Død 1720⁵⁶.
Skifte 27 feb. 1721⁵⁶.

[Gift 1° med Jon Olsen; Gift 2° omkr. 1685 med Trond Joensen (omkr. 1645 - 1740)].

Børn af Trond Joensen og Karen Ellingsdatter:

68.49.

Anders Tronsen, f. 1689, Gaasvær., d. 1762, Meløy.

50.38.

Peter (Peder) Jacobsen Kaatte
Peter (Peder) Kaatte, Sorenskriver i Nordfjord fra ca. 1676 - ca. 1689.⁴⁵

51.38.

Birgitte Jacobsdatter Kaatte

Gift _____²¹med

Peder Jonsen
Peder Jonsen, Borger og Guldsmed i Bergen, solgte 16. aug. 1678 2½ Vog af Meløen til Thomas Jensen.⁴⁵

52.41.

Karen Jonsdatter
Født 1652, Gåsvær, Meløy..
Død 1734.

Gift 1° 1672 med

Christopher Olsen
Født 1644, Krognæs, Brønnøy, Nordland..
Død 1680.

Gift 2° _____med

Hans Pedersen Berg

Børn af Karen Jonsdatter og Christopher Olsen:

69.52.

Elling Christophersen, f. 1676, Nordland., d. 1730, Hordaland.

53.42.

Karine Rasmusdatter
Født 15 jan. 1633, Trondhjem.⁴⁶.
Død 20 okt. 1712, Tysnæs.⁴⁶, begravet 3 nov. 1712, Tysnæs kirke.⁴⁶.

Gift 1° _____med

Mathias Abel
     Stilling: Byfogd i Trondhjem.
     Abel slegtens norske stamfader, var sandsynligvis født i Abild sogn i Tønder provsti i Slesvig omkring aar 1620 og døde 1664 som commissariatsskriver i Trondhjem.⁴⁶
     Skifte 9 feb. 1665, Trondheim.Avdøde Mathias Abild [byfoged]. Enke Karine Rasmusdatter, festemann Hans Hindrichsøn. 7 barn: Mathias 13, Lisbet 12, Hans 11, Ester 10, Hinrich 9, Rasmus 8 og Karin 6 år, arv 700 Rd.⁵⁷.

Gift 2° _____med

Hans Hendrichsen
Død før 11 sep. 1675.
     Stilling: Stiftsskriver over Nordlandene⁵⁸.
     Efter Abels død blev Karen Rasmusdatter gift paany i febr. 1665 med Hans Henriksen, der synes at have været af slegten Haard, »en Borger i Trondhjem«, som den 18. aug. 1665 blev »Stiftskriver i Nordlandene og dessen District, Helgeland undtagen«.⁴⁶
     Skifte 11 sep. 1675, TrondheimAvdøde Hans Henrichsen stiftsskriver over Nordlandene, 654 og uvisst 170 Rd. - 1311 Rd., fallit, innest. børnepenger, morfar Rasmus Hansen [Haard, iflg. Henry Berg, s. 175].⁵⁸.

Børn af Karine Rasmusdatter og Mathias Abel:

70.53.	Mathias Mathiasen Abel, f. omkr. 1652, Trondheim., d. 1700, Asker.
71.53.	Lisbet Mathiasdatter Abel, f. omkr. 1653, Trondheim.
72.53.	Hans Mathiassen Abel, f. omkr. 1654, Trondheim., d. 1723, Tysnæs.
73.53.	Ester Mathiasdatter Abel, f. omkr. 1655, Trondheim., d. før 1685
74.53.	Henrich Mathiasen Abel, f. omkr. 1656, Trondheim.
75.53.	Rasmus Mathiasen Abel, f. omkr. 1657, Trondheim.
76.53.	Karin Mathiasdatter Abel, f. omkr. 1659

54.43.

Thord Halvorsen
Født omkring 1608⁵⁹.
Brukere i 1666 [på Espejord i Dyrøy] var Thord Halvorsen og Mons Halkjellsen. Thord var da 58 år og hadde visstnok ingen sønner.⁴⁷
Thord Halvorsen hadde gått fra bruket sitt i 1672, da det var kommet en ny bruker til gården, Eidis Svendsen (han døde på slutten av 1680-tallet. I 1689 nevnes enka, Karen, som leilending. Sønnen Jens Eidisen står som husmann i skattemanntalla midt på 1680-tallet. Trolig var det han som sto for drifta, da han i 1685 blei betegna som postbonde).⁴⁷

55.43.

Oluf Haldorsen

56.43.

Haldor Haldorsen

**Kilder og Noter**
1	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 9
2	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 10
3	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 14
4	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 11-12
5	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 4
6	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 15
7	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 13
8	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 13-14
9	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 16
10	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 17
11	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 22
12	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 30
13	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 18
14	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 19
15	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 18-19
16	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 20
17	Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 10
18	Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 12
19	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 33-34
20	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 33
21	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 301
22	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 10
23	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 5
24	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 6
25	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 7
26	Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 284
27	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 8
28	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 37
29	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 8-9
30	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 9
31	død maj/juni 1609.
32	S.H. Finne-Grønn: Abel : den store Mathematikers Slegt (Kria. 1899)., s. 10
33	Hj. Kielland: Var foged Peter Jacobsen Falchs hustru en Benkestok?, s. 192. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XIII (1951): 190-195
34	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 38
35	Hj. Kielland: Var foged Peter Jacobsen Falchs hustru en Benkestok?, s. 193. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XIII (1951): 190-195
36	Haagen Krog Steffens: Slægten Aall (Kristiania 1908), s. 94
37	Gudrun Johnson Høibo: Slekten Falkener, Falch, Falck (Oslo 1962), s. 163
38	Tidligere ?
39	Arnt O. Åsvang: Slekten Falch I (1979), s. 12
40	Tore H. Vigerust, s. 6-43; Anders Bjønnes, s. 44-60; Tor Weidling, s. 61-88; Lars Løberg, s. 89-98; Alan Hutchinson, s. 101-110; Per Swensen, s. 111.: Adelsprojektets skrifter 3: Benkestokk-seminariet Meløy 14-15 august 1999. (Oslo 1999), s. 35
41	Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. III:102
42	K. Bloch: Slekten Bloch fra Nordland. Noen supplerende opplysninger., s. 44. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX (1943): 44-49
43	K. Bloch: Slekten Bloch fra Nordland. Litt om dens oprinnelse og eldste ledd., s. 227. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift VIII (1942): 226-232
44	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 25
45	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 303
46	S.H. Finne-Grønn: Abel : den store Mathematikers Slegt (Kria. 1899)., s. 11
47	Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. III:103
48	Henning Sollied (1907-1945): Blix'erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt., s. 86-87. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 61-103
49	1. pinsedag.
50	K. Bloch: Slekten Bloch fra Nordland. Litt om dens oprinnelse og eldste ledd., s. 226-227. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift VIII (1942): 226-232
51	Henning Sollied (1907-1945): Blix'erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt., s. 86. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 61-103
52	K. Bloch: Slekten Bloch fra Nordland. Litt om dens oprinnelse og eldste ledd.. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift VIII (1942): 226-232
53	Axel Kielland: Familien Kielland med dens kognatiske ascendents (Chria. 1897), s. 234
54	Axel Kielland: Familien Kielland med dens kognatiske ascendents (Chria. 1897)
55	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 46
56	Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 47
57	Kjeld Bugge: Utdrag av Overformynderprotokoll nr. 1 for Trondhjem., s. 139. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XVI (1957-58): 112-152
58	Kjeld Bugge: Utdrag av Overformynderprotokoll nr. 1 for Trondhjem., s. 150. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XVI (1957-58): 112-152
59	58 år gl. i manntallet år 1666.