|
1.0. | Christen Krog Fra Kittel Krok, Thorsten Jarls Søn, nedstammer i lige Linje Kristian Krog.1 Han var Munk paa Hamar, drog ved Reformationen til Kjøbenhavn og blev udnævnt til Lector theol. i Oslo.1 Hans Fader var Hr. Christen Krog, som regnede sig at nedstamme fra Kitel Krog, Hr. Torsten Jarls Søn, om hvilke Snorre Sturleson taler p. 379-80. Denne Hr. Christen Krog havde væred Munk udi et Kloster i Hammer. Men da Lutheri Lærdom fik Fremgang her i Norden og Munkene bleve forvisede Klosterne, drog Broder Christen til Kiøbenhavn, og blev der af Biskopen D. Peder Palladius, som tillige var Professor Theologiæ, antaged ved Academiet, hvor han in Studio Theologico giorde saa god Fremgang, at han blev den første Lector Theologiæ i Opsloe og tillige Canonicus Capituli. Han er ikke at finde blandt Lectores Asloenses i Alb. Thuræ Idea Hist. lit. Danor. p. 85. Den første Lector, som der anføres, er Jonas Andrea ved Aaret 1546. Om Hr Christen Krog har da nedlagd Lectoratet og leved af Canonicatet, eller til andet Embed er bleven befordred, skal jeg ikke sige; vist er det, at han der oplevede en høi Alder. Om hans Ægteskab og Børn haves ingen Efterretning uden allene ovenanførde Søn [Niels Christensen Krog].2
|
Børn af Christen Krog og _____: | |
|
|
2.1. | Niels Christensen Krog Født omkring 1566, Opsloe.3,1. Død 16654,1. Præst til Berg.1 Hvad Aar Hr. Niels Krog er bleven Præst vides ikke, men Provst var han i Aaret 1615, da hans Søn Niels, den yngste af mange Børn, blev fød af Moderen Anna Olufsdotter.4 Hr. Niels Krog opnaaede en høi Alder, og giorde sin sidste Prædiken i hans Alders 92de Aar 1657, da de Svenske havde giord Indfald i Norge. Man førde Hr. Niels syg hiem af Prædikestolen, men levede dog derefter paa 8de Aar sengeliggende, og var i hans Alders 100de Aar, da han hensov i Aaret 1665, og blev af Hr. Lars Sörensen i Embedet succedered, som sees af en gammel Optegnelse, 2de hans Sønner Christen og Oluf Krog have gived deres Sal. Faders Eftermand, angaaende Kaldets Landskyld og Indkomster.4 I Bergs Kirke findes en Liigsteen, som har væred over Hr. Niels Krogs Grav, men Stenen er saa afslidt, at paa samme ikke kan læses enten Bogstav eller Aarstal; hvilket Stedets Sognepræst, Velærværdige Hr. Bredo Römer, i Skrivelse af 28de Maj 1774 berettede mig, og giorde sig megen Umage for at skaffe mig [C.Giessing] nogen udførlig Underretning; men forgieves, saasom de gl. Ministerial-Bøger er ingensteds at finde, men maae ved sidste fiendtlige Indfald paa Friderichshald være blevne ødelagde. Dog alligevel skylder jeg hans Velærværdighed min Taksigelse og Erkiendtlighed for hans Beredvillighed.4 Hans Skilderie findes paa Bachegaard ved Tronhiem, hos hans Sønne-Søns Sønne-Søn Hr. Capitain Krog, og har denne Overskrivt: Hr. Niels Christensen Krog, som levede og döde Sognepræst til Bergs Menighed inden Svinsund i Norge, Hans Ansigt: Det forestiller en liden skalded skiegged gammel Mand i en bruun Slobrok, siddende ganske sammenkrymped paa en Stoel, lænende sig med den venstre Arm paa et Bord, hvorpaa staaer et Lys næsten udbrændt, et Time-Glas næsten udrunded, en Urte-Potte med affaldende Blomster, og en aaben Bog. Han holder i den høire Haand et Dødning-Hoved, og med den venstre Pegefinger viser paa det, og selv med brustne Øine beskuer det: Med den høire Fod holder han sig paa Jorden, og med den venstre træder han i Graven, støttende sig paa en Stok, som han med venstre Haand holder ned i Graven: Ved Fødderne ligge Hakke og Spade, paa Væggen hænger et Uhr, næsten udløbed: Neden for Bordet staaer et Røgelse-Kar hvoraf Røgen opstiger: Ved høire Side staaer en lille Dreng paa en Kugle med blottede Fødder og Arme, giennem et Rør blæser Bobler i en liden Skaal. Dette forestiller Livets Forfængelighed og Forgængelighed.5 Giessing skriver at «da han hensov i Aaret 1665, og blev av hr. Lars Sørenssen i Embedet succedered, som sees af en gammel Optegnelse, 2de hans Sønner Christen og Oluf Krog hevde gived deres Sal. Faders Eftermand ...»6
Gift _____7med Anna Olufsdatter Datter af Oluf (Ole). Hun skal ifølge Giessing være mor til Mag. Niels Krog, f. 1615, Ole og Christen Krog (student 1665). Ole og Christen synes dog at være af en yngre generation født i perioden 1640-1650, og i så fald kan Anna ikke være mor til dem alle tre.
|
Børn af Niels Christensen Krog og Anna Olufsdatter: | |
|
|
52.24. | Anne Dorothea Krog Døbt 12 dec. 1711, Trondhjem30. Død 3 mai 174330.
Gift 11 dec. 1731, Trondhjem20 med Thomas Pedersen Bredal Født 168230. Død 3 dec. 1738, Lagmannsgården Stegen30, begravet 12 jan. 1739, Folden30. Søn af Peter Bredal og Margrethe Thomasdatter Meyer. Han ble student 1699 og fikk 6. juli 1708 kongelig bevilling som prokurator ved alle retter i begge riker, Höyesterett medregnet. Han praktiserte i Köbenhavn. Den 4. mai 1712 fikk han bestalling som vicelagmann i Nordland og Finnmark med ekspektanse på embedet efter Peter Angell som döde i 1726. Den 17. oktober 1712 fikk han kongelig brev på 1 års moratorium overfor sine kreditorer, da han »200 mil fjernet fra sitt brød, slekt og venner, var geraden i sådan tilstand at han ikke så sig istand til at innfrie sine forpliktelser så hastig det var ønskelig«. Den 1. oktober 1718 fikk han kongelig brev på tillike at være kammeradvokat. Ved Angells död meldte han sig til tjeneste 31. desember 1726 og tiltrådte som lagmann ved nyttårsskiftet 1727. Den 11. mai 1723 ble han beskikket til skiftekommisær i Povl Juels bo, som först ble sluttet 1728. I 1724 ble han sendt til Helsingör for at skaffe underretning om den russiske eskadre som ventedes der. Samme år var noen bönder i Akershus stift reist til Köbenhavn med klageskrifter hvori de begjærte at kammeradvokat Bredal, en födt nordmann, måtte undersöke deres klager. Dette ble av Kongen overdratt til Bredal, som derved kom i et skarpt motsetningsforhold og sammenstött med biskop Deichmann. I 1728 var han i Köbenhavn, men var fraværende under den store bybrand i dette år. For at holde bryllup med sin trolovede Anne Dorthea Krog fikk han 28. juli 1731 av statholder Wibe tillatelse til at reise til Trondhjem og at forbli den vinteren over når ingen rettergang holdes. Den 29. januar 1734 ble han »virkelig justitsråd«. Hans »Betænkning om Nordland og Finnmark efter general-löitnant Huidtfeldts Begjering, Trondhjem den 18. desember 1736« fins i Trondhjems Videnskabs Selskab. I en memorial behandler han hvordan russerne fra sjösiden kunne gjöre et angrep på det nordlige Norge og hvordan dette best kunne avverges. I et Promemoria taler han om hvor sterkt blodskamstilfellene har tiltatt i den senere tid i Nordland og Finnmark (1736). Han mente at der burde anlegges en del byer i Finnmark og finnene har tiltatt at söke derhen og forbys at flakke om. Han skrev et dikt »Nyt af Østersøen for Aar 1710«.30
|
Børn af Anne Dorothea Krog og Thomas Pedersen Bredal: | |
|
Kilder og Noter1 | Christian Horneman: Stamtavle over Slægten Horneman (Trondhjem 1908) |
2 | Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. II(2):326-327 |
3 | Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. II(2):326 |
4 | Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. II(2):327 |
5 | Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. II(2):327-328 |
6 | Arnstein Rønning |
7 | Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. I:384 "Genealogia Krogiana" |
8 | Arnstein Rønning - http://home.c2i.net/arnsteins/Krog.htm |
9 | Per Nermo |
10 | S.H. Finne-Grønn: Slekten Bødtker (Oslo 1943), s. 31 |
11 | Tore Meyer: Astafjord Bygdebok 1992- |
12 | Hilmar Eriksen: Det gamle Astafjord og Ibestad (Tromsø 1961-62, T.hjem 1981), s. I:126 |
13 | Stian Herlofsen Finne-Grønn (1869-1953): Spørsmaal og Svar (nr. 288), s. 295. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XI (1948): 294-295 |
14 | Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 268 |
15 | Digitalarkivet: Gejstlig skifteregister Troms og Finnmark 1697-1824. |
16 | Erlandsen: Geistligheden i Trondhjems Stift (Chria. 1844-55) |
17 | Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 237 |
18 | Iflg. NST 2, s. 214 er hun nærmere født år 1710. |
19 | Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 7 |
20 | Knut Esmarch: Familien Bredal, s. 30 |
21 | S.T.Dahl, "Geistligheten", skriver at hun døde i 1736. |
22 | Wilhelm Lassen: Biskop i Lund (1602-1637) Dr. Mats Jenssøn Medelfar's agnatiske descendenter af navn Wibe og Lund (Chria. 1901), s. 264 |
23 | Trondhjems Skifteprotokoll 11b (1735-36). |
24 | Albertine Hauglid: Innflytterslekter til Vega og deres røtter (1981), s. 117 |
25 | Kjeld Bugge: Utdrag av Trondheims skifteprotokoller (nr. 7)., s. 294. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XXVII (1980): 292-320 |
26 | Svein Tore Dahl: Embetsmenn i Midt-Norge i tiden 1660-1700 (Trondheim 1999), s. 157 |
27 | Bergljot Holte Bjørkenes og Margareth Jensen: Folk og slekt i Trondenes (1997) |
28 | Arnstein Rønnings hjemmeside om Falk i Ibestad (http://home.c2i.net/arnsteins/Falk.htm). |
29 | Tore Meyer: Astafjord Bygdebok 1992-, s. II:628 |
30 | Knut Esmarch: Familien Bredal |
31 | Tore Meyer: Astafjord Bygdebok 1992-, s. 4:868 |