|
| 8.4. | Henrich Nicolaysen Lysholm Født 1 okt. 1724, Flensburg.5. Kancelliraad. Løste 19. april 1751 borgerskap som kjøbmand i Trondhjem.5 Den nulevende familie Lysholms norske stamfar. En slegt, hvis mandlige hovedgrener gjennem generationer har været knyttet til Trondhjem som fremtrædende næringsdrivende og herunder gjort en betydelig indsats i byens økonomiske og kulturelle utvikling. Særlig kjendt er familiens industrielle virksomhet, hvis produkter for enkelte anlægs vedkommende, de Lysholmske brænderier og destillationsfabriker, opnaaet en for norsk vare sjelden utbredt omsætning i alle verdensdeler.5 Slegten Lysholms oprindelige hjemstavn er antagelig landsbyen Lysholm, som ligger paa den sydøstlige side av øen Als og utgjør en parcel av det tidligere domænegods Østerholm.5 Det med at slægten Lysholm skulle stamme fra Lysholm ved Østerholm på øen Als er ikke rigtigt. Ved udstykningen af Østerholm slot (på Als) omkring 1770, blev jorderne udstykket i ca. 20 parceller. Østerholm slot havde indtil da været forpagtet af en Nicilai Andersen, og han var derfor selvskreven til at købe hovedparcellen. En anden storkøber var Mathias Vogelsang, og for ikke at presse prisen i vejret enedes de om at Vogelsang skulle byde for dem begge, og at de så skulle dele bagefter. Men her blev Andersen snydt af Vogelsang, da Vogelsang ved den efterfølgende deling forlangte at få den jord der lå nærmest slottet og dets avlsbygninger. Da det var Vogelsang, der havde skrevet under, måtte Andersen bøje sig, Han fik end ikke lov til at køre igennem Vogelsangs marker, men måtte køre hele vejen uden om og fik derved imod sin vilje en meget lang vej til sine marker. Andersens svigersøn Johan Peder Knudsen, som siden overtog gården, flyttede så nogle år senere gården ud og kaldte den først i året 1796 for Lysholm efter den nærliggende Lysemose. Lysholm er og bliver en gård, og den er først oprettet kort før 1800. En landsby af navnet Lysholm har aldrig eksisteret. Familien Lysholm i Flensborg eksisterede længe før. Jeg tror snarere at familien måske kan stamme fra landsbyen Lydersholm mellem Flensborg og Tønder, og som i ældre tid er blevet kaldet Lyrsholm.7
Gift 5 feb. 17555 med Anna Catharina Tønder Født 17355. Død 18045.
|
Børn af Henrich Nicolaysen Lysholm og Anna Catharina Tønder: | |
|
|
| 18.17. | Dorothea Marie Lysholm Født 11 feb. 1832, Trondheim9. Død 22 dec. 1869, Kragerø9.
Gift 27 sep. 1851, Trondheim10 med Peter Vilhelm Schjelderup Født 22 aug. 1816, Ullensaker11,9,11. Død 23 okt. 1881, Kristiania9. Søn af Jørgen Grimseth Schjelderup og Anna Maria Randulf Koren. Student 1832, cand. theol. 1838, adjunkt i Trondheim 1844, res. kap. til Ullensaker 1853, sogneprest til Bolsø 1858, Kragerø 1868, avskjed 1873.9 Peter Vilhelm Schjelderup er år 1865 sogneprest i Bolsø og bor på gården Røbæk [matr. 36, 37c & 39b] i Bolsø med konen Dorothea Maria og deres fire barn: Jørgen Lysholm, Christian W. Koren, Ole Berg og Marie.12
|
Børn af Dorothea Marie Lysholm og Peter Vilhelm Schjelderup: | | 20.18. | Jørgen Lysholm Schjelderup, f. 1852, Trondheim., d. 1928 | | 21.18. | Kristian Vilhelm Koren Schjelderup, f. 1853, Ullensaker, d. 1913 | | 22.18. | Marie Schjelderup, f. 1855, Ullensager/Ullensaker, d. 1906 | | 23.18. | Ole Berg Schjelderup, f. 1862, Bolsø, d. 1910, Ålesund |
|
|
Kilder og Noter| 1 | Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 504 |
| 2 | Henrik Sommerschild: Slekten Sommerschild - Sommerschield (Oslo 1951) |
| 3 | Olaus Schmidt: Den slesvigske indflytning til Trondhjem paa 1600' og 1700'tallet., s. 14. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 1-27 |
| 4 | Olaus Schmidt: Den slesvigske indflytning til Trondhjem paa 1600' og 1700'tallet., s. 15. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 1-27 |
| 5 | Olaus Schmidt: Den slesvigske indflytning til Trondhjem paa 1600' og 1700'tallet., s. 19. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 1-27 |
| 6 | Olaus Schmidt: Den slesvigske indflytning til Trondhjem paa 1600' og 1700'tallet., s. 20. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III (1931): 1-27 |
| 7 | Epost dat. 20. okt. 1999 af . |
| 8 | Roger de Robelin: Skanke ätten (1995), s. 458 |
| 9 | Norsk Slektskalender |
| 10 | Norsk Slektskalender, s. 188 |
| 11 | 50 år gl. i FT 1865. |
| 12 | Digitalarkivet: Folketellingen 1865. |
| 13 | 14 år gl. i FT 1865. |
| 14 | 13 år gl. i FT 1865. |
| 15 | 11 år gl. i FT 1865. |
| 16 | S.H. Finne-Grønn & C.M. Munth: Norsk Tidsskrift for Genealogi, Personalhistorie, Biografi og Literærhistorie [Norsk Personalhistorisk Tidsskrift], Oslo |
| 17 | 4 år gl. i FT 1865. |
| 18 | Norsk Slektskalender, s. 190 |
| 19 | Norsk Slektskalender, s. 189 |
| 20 | Lademanns Leksikon (1987). |
| 21 | Norsk Slektskalender, s. 191 |